Hvis du vil være sikker på, at din bil går gennem syn uden anmærkninger, så book tid til et værkstedsbesøg – så er du på den sikre side. Du kan for eksempel få serviceret bilen inden syn.
Når din bil bliver indkaldt til syn, kan der være fejl, som forhindrer den i at gå igennem – fejl, du måske ikke har opdaget. Det kan være småting som en defekt pære i lygterne eller større problemer, som kun en mekaniker kan identificere.
Derfor er det en god idé at booke tid til et værkstedsbesøg, inden bilen skal til syn, så dit værksted kan gennemgå den. Det er ærgerligt ikke at være på forkant og ende med at skulle til omsyn– for ikke at tale om den ekstra udgift og tid, det kræver.
Ofte kan værkstedet også hjælpe med at få bilen til syn – spørg, når du booker din værkstedstid.
Kilde: DBR Midtsjælland